Bestilling af kød.

Næste forventede slagtning – primo/medio Februar 2023.

Vil du selv have fat i noget af det lækre kød fra køer der har levet et godt liv på græs i Barrit, så har du muligheden for at bestille noget her!

Kødet bliver solgt som 1/8 dele og bliver skåret ud efter slagterens findeling, som vist nederst på siden.
1/8 vejer mellem 30 og 40 kg afhængig af str. på dyret.  Prisen er kun 95 kr.pr.Kg

Bestilling

For at bestille skal du blot skrive til mig på marie@maries.dk

Her skal der stå navn, telefon nr og hvor mange 1/8 du vi købe.

“Vil du have en kvart ko, skriver du 2/8 (de bliver stadig delt i 1/8 medmindre du
har et ønske om at få nogle ting i større dele).”

Når jeg har bekræftet din bestilling, skal der indbetales et depositum på 2000 kr. Dette depositum
modregnes den endelige pris, som bliver fastsat når dyret er slagtet og kommet på krog. Det resterende
beløb sender jeg til dig pr. mail og det skal indbetales før afhentning. Alle nødvendige oplysninger for at
betale, vil blive tilsendt via mail sammen med bekræftelse. 

Slagtningen vil blive sat i gang så snart alle 8 dele er solgt. Og så går der 14 dage fra slagtning til
afhentningsdagen. Forventet dato for næste slagtning, start Februar 2023. 

Går der mere end 3uger fra dit indskud er betalt, til slagtning sættes i gang, har du ret til at bede om en annullering. Du vil blive holdt opdateret løbende.

Info

Næste forventede slagtning – primo/medio Februar 2023.

Afhentningen foregår ved Bjerre Slagtehus(Bjerrevej 346, 8783 Hornsyld), i deres åbningstid torsdag (er du forhindrer i dette så giv
besked, så finder vi en løsning). Levering i Vejle kommune er en mulighed mod en merbetaling på 250 kr. (skriv hvis du har problemer med at hente og ikke bor i Vejle, så finder vi en løsning) 

Med 1/8 dyr får man både kød fra forenden og bagenden, samt suppe/fond ben.

Kødudskæringerne er mærket med navn. Ved afhentning er ben og hak i pose/(plastsæk) og kødet i
kasser. Du pakker selv kødet. Det er en god ide at have et rent køkken og nogle ruller fryseposer klar inden du henter kødet. 

Standard udskæring er som følger:

  • ½ mørbrad
  • Roastbeef
  • Culotte eller kuvette ½
  • højreb
  • Bankekød/benløse fugle
  • Osso buco
  • Tværreb/bryst
  • Bovsteg
  • Engelsk bøf
  • Bøffer
  • Lårtunge eller tyndsteg
  • Gammeldags oksesteg (tykkam)
  • Hakkekød
  • Ben, hale og indmad

Har du spørgsmål skal du blot skrive til mig på marie@maries.dk